KatalogstatusRapporterMono

Om Katalogstatus, Rapport over monografieksemplarer, hyldelister

Rapporterne leveres som excel-filer.
Alle eksemplarer medtages, hvis de er lænket til samme bibliografiske post, men man kan selv filtrere filen efter ønske.

Oversættelse af kolonneoverskrifter i udtrækkene

Om feltet Opstillingssignatur
Anvendes til at udtrække materialer i bestemte systematiske grupper.
OBS: Det er valget af matchtype, i dropdown-menuen ud for feltet, der bestemmer hvordan søgningen foregår.

Der er 4 valgmuligheder:

  1. Eksakt match: medtager præcis det der bliver søgt på. Søgning på signaturen "111" medtager altså ikke signaturer som "111 Due" eller "111.85 Deh".

  2. Præfix: medtager hovedsignaturen (=præfix) inklusive undergrupper. Søgning på signaturen "111" medtager også signaturer som "111 Due" eller "111.85 Deh".

  3. Præfix evt. efterfulgt af blank og noget mere: medtager hovedsignaturen (=præfix), fx "111", incl. tilføjelser som "111 Due", men ikke undergrupper som "111.85 Deh" (punktummet bryder matchtypen).

  4. Regulært udtryk: Det inddaterede indhold bruges som regulært udtryk til at matche de signaturer, der skal medtages. Brugen heraf forudsætter kendskab til IT-begrebet regulære udtryk.


Om Format for AV-materialer
Ud over eksemplaroplysninger er der også oplysninger om spilletid (indhold af felt 300 i den bibliografiske post)

Om Format med udlåns- og matchoplysninger
Bruges primært i forbindelse med analyser forud for kassation o.l.
OBS. Denne rapport kan tage lang tid at generere, dvs adskillige timer, hvis den/de valgte filialer har mange eksemplarer.

Om Udvidet format med udlåns- og matchoplysninger, SQL
Specialudtræk, beregnet på indlæggelse i SQL-database.

last edited 2016-07-05 09:25:38 by LouNæraa