Opgradering af backend
SummaRise udvikles hele tiden og med dette følger en oplagt udfordring med at sikre at nye versioner virker og at de forskellige websites kan håndtere eventuelle ændringer i de resultater der leveres. Ændringer kan opdeles i to grupper: Generelle ændringer af SummaRise og kundespecifikke ændringer. Livscyklussen for en generel ændring er
Den grundliggende SummaRise ændres og testes på Statsbiblioteket
Testopsætningerne på http://test.summarise.dk opdateres til den nye version
- Hvert testsite afprøves og kontrolleres af de enkelte kunder
- Der laves en særlig produktionsversion af de godkendte sites, der testes af udviklerne
- Produktionssystemerne opsættes i et internt stage-miljø version hvor der testes at det interne workflow fungerer
- De foskellige sites sættes i produktion
Livscyklussen for en kundespecifik ændring er som den ovenstående, med den oplagte forskel at det kun er et enkelt site der ændres og skubbes igennem systemet. Ved større ændringer vil der normalt være en periode hvor der der skiftes frem og tilbage mellem udvikling og test indtil kunden er tilfreds med resultatet.
Trin 4, 5 og 6 tager normalt 1-2 dage samlet og startes normalt ikke torsdag da der er dårlige erfaringer med at sætte systemer i drift om fredagen.
Såfremt en opdatering anses som kritisk kan Statsbiblioteket kræve en udførelse af trin 3 indenfor et bestemt tidsrum, der er angivet i kontrakten. Det er naturligvis noget Statsbiblioteket bestræber sig på at undgå.
