Rapporter, artikler, projekter

Rapporter og artikler

Et lille udvalg af artikler, der kan give en introdution til emnet. BR BR

[attachment:Exploratory_Search_Interfaces_White_Kules_and_Bederson_2005.pdf Exploratory Search Interfaces:Categorization, Clustering and Beyond]. White, Kules og Benderson. (2005).

God, kort artikel, der fint beskriver, hvordan eksplorativ søgning kan forstås, og som antyder nogle startsteder for udvikling af interfaces til eksplorativ søgning. Har også et par gode referencer.

BR [attachment:Exploratory_search_from_finding_to_understanding.pdf Exploratory Search: From finding to understanding]. Marchioni. (2006).

Fin introduktion til emnet. Opdeler eksplorativ søgning i to komponenter, nemlig: "Learn" og "Investigate" BR BR

[attachment:EESS2006_Proceedings.pdf ESS 2006. Proceedings Proceedings of the ACM SIGIR 2006 Workshop on Exploratory Search Systems].

Fra en interessant workshop om eksplorativ søgning. Giver et vist overblik over feltet. Potentielt forvirrende. BR BR

[attachment:Exploratory_search_value_or_overload.pdf Improving Exploratory Search Interfaces: Adding Value or Information Overload?]. Wilson og schraefel. (2008).

Fin lille diskussion af hvilke og hvor mange features et interface til eksplorativ søgning kan indeholde BR BR

Projekter

[http://www.mspace.fm mSpace]

"mSpace is an interface service that includes an interaction model and software framework to help people access and explore information. "

Diverse

Er via [http://federatedsearchblog.com/ FederatedSearchBlog] rendt ind i et par fremlæggelser ved Infonortics 2008 Search Engine Meeting, hvis indhold tildels gennemgås [http://federatedsearchblog.com/2008/05/06/boston-search-engine-meeting-presentations/ her].

Har bidt mærke i [http://www.infonortics.com/searchengines/sh08/slides/newbury.pdf Search as a Mode of Learning]

Samt [http://www.infonortics.com/searchengines/sh08/slides/saunders.pdf Powering Search Results with Visualization]

Der er masser af andre oplæg på [http://www.infonortics.com/searchengines/sh08/08pro-post.html Infomortics] hjemmeside.

Bøger

Carol Kuhlthau: Seeking meaning: a process approach to library and information services. http://books.google.com/books?id=v_GRAAAACAAJ&dq=kuhlthau&ei=Wl6uSc_vA6SsyATx56GrDw. Carol Kuhlthau opstiller i sin bog en model for en række faser i informationssøgningsprocessen. Modellen er rigtig anvendelig til at knytte forbindelsen til de situationer, som biblioteket møder i forbindelse med brugerens søgeproces. En oversigt over de 6 "stages" kan ses her: http://library.humboldt.edu/ic/general_competency/kuhlthau.html. Jeg tænker at vi kan bruge modellen til at placere ES i et bibliotek/bruger/søge-læringsproces perspektiv og dermed "validere" vores felt.

Spredte indspark til mødet 4.3.2009 Jeg vil godt tage fat på et par af de artikler fra EESS 2006, som både Kasper og Michael har fremhævet som gode og frem for alt fremsynede. De (artiklerne) prøver kort sagt at typologisere hvad es er pt. (knapt så interessant) og ikke mindst hvad es kan tænkes at være i en ikke nærmere afgrænset fremtid.

Indledningsartiklen (White, Muresan & Marchionini: Evaluating explorative search systems) har ganske vist en oversigtskarakter, men jeg er knapt så begejstret (som Kasper?) fordi det i mine øjne drejer sig om et oplæg der er meget bredere i sit sigte end vores projekt er. Forfatterne arbejder med en model hvor de skriver: Now, imagine that the maze is multi-dimensional, and that choices at eash intersection are not limited to one out of two, three, or four possibilities, but rather tens and hundreds of possibilities, as in the case with exploring search results. Derfra kommer de kvikt frem til at det drejer sig om at forstå information snarere end (blot) at finde information.

Det lyder jo besnærende, og det næste spørgsmål må så vidt jeg kan se være: hvad vil det sige at forstå information? Skal en evt. forståelse godkendes af nogen? Hvis vi arbejder med es i en akademisk ramme (det gør vi vel?) så gælder det for de fleste studerende at deres vejleder og evt. censorer udstikker målet for forståelsen. For forskere er det deres peer-gruppe, der som regel gør det. Hvis vi tænket på en bruger (studerende) der søger efter "dna damage*", hvordan skal en es-teknologi så være udfomet for at søgesystemet letter den omtalte forståelse?

Er de tilgængelige data i vores kataloger på niveau med det som brugerne forventer og hvad betyder det for es? Oftest indeholder vores katalogposter kun stærkt begrænsede informationer om de bøger som de beskriver (forfattere, titler, emneord, emnekoder og i visse tilfælde også indholdsfortegnelser). Der er ganske vist tale om præcise data, men ofte er vi ude for at brugerne søger information på et helt andet specialicerings-niveau (snævrere, men nogle gange også bredere) end det som disse data muliggør. Tag f.eks. ovenstående eksempel med DNA damage. Det er let at finde mange bøger om DNA, men man finder ingen (eller kun få) om DNA damage i vores nuværende systemer, selv om en del af DNA-bøgerne vil indeholde masser af information om DNA-damage (og DNA i alle mulige andre sammenhænge). Hvordan kan es løse dette problem med de tilgængelige data? Det kan es kun med stort besvær klare.

Så vidt jeg husker diskuterede vi på vores første møde fænomenet info-overload, altså situationen hvor der er så meget at vælge mellem at de fleste menneskers kognitive system går på stand-by, tankerne går til næste fest eller næste indkøbsliste etc. Vil det sige at es-systemet skal vide noget om brugerens kontekst (studieretning, seneste pensumlister, seneste indleverede opgaver, karakterer...) for at kunne levere en "forståelsesramme" som brugeren får lov til / mulighed for at udfolde sig i? Jeg mener at vi allerede har haft en hel del kritiske elementer på bordet om en sådan strategis muligheder. Kort sagt er jeg ikke så begejstret for artiklen. Måske bunder mit forbehold i, at jeg helst vil skitsere mulige elementer i konkrete forslag til es, hellere end at skrive endnu en artikel om hvad man / vi kunne forestille os at es gik ud på hvis alt var muligt og alt andet lige. I Wilson & Schraefel: Improving ES interfaces: Adding value or information overload? lyder deres konklussion: The ultimate test, however, of using Cognitive Load Theory this way, will be to actively improve user experiences of explorative interfaces by providing rich functionality and clarity in design.Jeg synes at et par af de øvrige artikler samt enkelte af de søgemaskiner / websteder vi har listet giver mig mere konkrete ideer:

1:Dynamiske kombinationer af browsing og søgning (med lay-out-mæssigt fastholdt udgangspunkt). Vægtningen af lay-out dimensionen betones af mange af artiklerne og enkelte mener at det er Den Centrale Dimension, vigtigere end indeksering og rangeringsmetoder.

2:Alternative visualiseringsteknikker. (Klynge-teknikker, import af annotationer fra forskellige kilder, rangering fex. på basis af den tid (antal gange vist) andre har brugt på referencen, billedet eller hvad det nu er.) Se bl.a. Brusilovsky, Farzan & Ahn; Layered evaluation of adaptive search.

3:Nedbrydning af skellene mellem opslag /evaluering /opdagelse. Dette punkt er vanskeligt fordi evalueringen skal være intelligent (dvs. egentlig personaliseret). Dvs. at jeg på en anden måde er tilbage til mine forbehold ovenfor. Måske kan problemet takles via en teknik hvor es-systemet beder brugeren om at angive et vurderingsnivo (oversigtlig info / specialist-info / encyclopedisk info / grafisk / billed- & lyd). Problemet bliver så at fodre es-systemet med procedurer der tilnærmelsesvis kan placere x antal referencer i de tilbudte kategorier. Måske nærmer vi os her en situation hvor en redefinering af aspekt-begrebet kan komme på banen? Her vil genbrug af systematiske koder også fint kunne indpasses fex. som endnu et element i tilbudet om vurderingsnivo. Jeg er meget enig med Kaspers vurdering af Qu & Furnas: What do the attributes of ES tell us about evaluation.

4:Jeg er ikke forlovet med Pingwersen og hans korstog for precision & recall, men hvis jeg ser lidt generelt på hans eksperimenter så minder de mig om en model jeg samarbejdede med en norsk datalog om. Vi havde en dansk og en norsk samling af computer science bøger som vi sammenholdt emnedata-mæssigt materiale for materiale. Resultatet var nogle indexerede tabeller som gjorde det muligt at søge med danske emne-date i det norske bibliotek og omvendt. Hvis vi breder den model ud til X antal indexeringsmaskiner og indexerer deres samhørende emnedata så vil relevansen af p&r-projektet på en måde være fortid. Førnævnte Monica Schraefel har forskellige projekter kørende, som ligger noget i udkanten af det vi går efter, men et af dem omhandler automatic association of cross-repository tags. Hun mener også at det er muligt at begrebsliggøre kreativitet og at søgninger i social forums kan få søgninger til at konvergere mod "målet" hurtigere end hvis brugeren ikke har adgang til sådan nogle. (Gælder det samme mon for akademiske fora?)

5: Kreativ hjælp i dead-end situationer (leksikalsk hjælp, synonym-hjælp, frekvenser, "ud-af-systemet"-hjælp etc.).

6: Personalisering. Under denne ide ligger også en hel del spørgsmål, bl.a. om sikkerhed, cookies etc. Hvordan kunne vi forestille os at etablere personaliserede søgesituationer uden cookies? Kunne det være via passwd-beskyttede filer med brugerskabte oplysninger, en form for "profiler" som skal aktiveres af brugeren? Denne løsning findes allerede i en grov form i de fleste bibliotekssystemer ("søgeprofiler"). Alternativet kunne være at brugeren ved hver søgning vælger en kombination af prækonstruerede pseudo-aspekter, der tilsammen kan siges at udgøre den personaliserede profil.

7: Søgning i flere, ikke-homogene databaser på samme tid (federate search). Der bliver rejst rigtig megen kritik mod denne form for søgestrategi. Jeg kan kort give nogle af dem: a) brugerne bliver forvirrede over resultat-landskabet, b) fremmer sammenblandingen af kvik-resultater (overflade) og videnskabelige resultater (dybde / fagoversigt), c) søgeteknisk meget krævende pga. den heterogene karakter af de forskellige databaser. Hvis i vil læse en hard core kritik af det som Summa og RUb’s Kviksøg forsøger så prøv den her: http://www.guild2910.org/Pelopponesian%20War%20June%2013%202007.pdf – som man siger: ros er godt, kritik er bedre… det er der man kan få sine fastgroede patier og anti-dittos brudt godt og grundigt op.

Endelig er her et par referencer til relaterede områder:

Succes-historier omkring federate search se fex. http://vivisimo.com/

Skisma mellem sikkerhed og personalisering se fex. Scott Buresh: Google Personalized Search – All’s well or Orwell? http://www.mediumblue.com/newsletters/personalized-search.html