Emneoversigt (rapport-skitse)

Denne side indeholder emneoverskrifter, prosa og evt. link. der efterfølgende skal´/kan indgå i rapporten til DEFF...

Emneoverskrifter til rapport

Er der efterspørgsel på værktøjer til eksplorativ søgning blandt vores slut brugere?

Der er en klar indirekte efterspørgsel på ES systemer idet brugerne allerede i dag bruger traditionelle søgesystemer til at facilitere ES adfærd. Det er således ikke et spørgsmål om der er et behov, men rettere om at konkretisere og udfolde eksiterende praksis. 'Andre der har lånt' services, brede søgninger på emner og forfattere er eksempler på ES adfærd, som allerede eksistere i nuværende brugsscenarier. Så ES behov er egentligt ikke noget nyt, men tiden er kommet til at søgesystemer skal rette fokus på bedre at facilitere disse behov. Det betyder ikke, at der nu skal skabes rene ES systemer, men derimod systemer som faciliterer og tillader flydende modusskift i mellem traditionel søge/fremfinding adfærd og ES adfærd.

Hvad ved vi om brugernes søgestrategier?

Indledning:
Der er ingen tvivl om, at ønsker man viden om brugernes søgestrategier, så giver det ganske god mening at spørge brugerne selv. Informationssøgnings-adfærd har da også gennem længere tid været objekt for mange undersøgelser inden for biblioteks- og informationsvidenskabelige discipliner. Drivkraften bag disse undersøgelser er et stigende behov for at forstå mere præcist, hvad brugere gør i løbet af deres søgeproces, sådan at vi kan udvikle stadig mere effektive grænseflader, der kan tilfredsstille brugernes forskellige søgninger og søgestile.

I litteratur inden for området findes mange referencer til brugerundersøgelser, der typisk har haft karakter af kvalitative undersøgelser. Her bliver et begrænset antal testpersoner stillet konkrete opgaver, der skal løses via en eller flere websites (fremfinding af data). Disse studier har afsløret tydelig sammenhæng mellem søgeadfærden og den konkrete opgave brugeren er i færd med at løse, ligesom også brugernes individuelle personlige træk, deres forhåndskendskab til det pågældende website mv. spiller afgørende ind (kilde: , s.28). Undersøgelserne giver derfor typisk indgående viden om få testpersoners søgeadfærd, mens de kun med forbehold kan konkludere på de bredere tendenser.

”Navigators” and ”Explorers” – Navigatører og Udforskere
Hvis vi vil vide noget om brugernes søgestrategier, er der interessant viden at hente fra den omfattende undersøgelse, som Ryen W. White og Steven M. Drucker offentliggjorde i 2007. Undersøgelsens formål var at få en dybere forståelse for, hvad brugere reelt gør, når de udfører søgeaktiviteter på Internettet. Interessant nok afslørede en statistisk bearbejdning af det omfattende materiale, at en mindre men dog betydelig del (20 %) af deltagerne adskilte sig mærkbart ved enten at have en meget konsistent søgeadfærd (10%), eller ved en meget varierende søgeadfærd (10%). De resterende 80 % lå mellem disse to yderpunkter.

Deltagere i gruppen med konsistent søgeadfærd, betegnet ”Navigators” (Navigatører), udmærkede sig ved et bemærkelsesværdigt ensartet interaktionsmønster, når de søger på nettet. De gør så at sige det samme hver gang. De forholder sig til problemer et efter et og følger et tilsyneladende direkte spor fra søgning til problemløsning uden væsentlige afvigelser. Derudover vender de ofte tilbage til tidligere besøgte websider. Om end de fleste webbruger typisk benytter sig af navigationsagtig fremgangsmåde, når de søger efter veldefinerede fakta, så repræsenterer Navigatører i denne sammenhæng ”ekstreme” tilfælde, idet disse brugere næsten altid interagerer på denne måde, uanset hvad de søger på.

Over for Navigatørerne finder man en gruppe af deltagere, der modsat udmærker sig ved at have bemærkelsesværdig varieret søgeadfærd, når de søger på nettet. ”Explorers” (Udforskere) gør så godt som aldrig det samme, når de søger information på nettet og de bruger gerne mange afsøgningsstrategier på samme tid. Løsning af et problem sker sjældent efter et liniært mønster, men forgrener sig i alle retninger, til mange forskellige domain’er og med mange søgninger undervejs. Udforskere undersøger gerne flere aspekter af opgaven samtidig og de synes let at blive distraheret (inspireret) af interessante links og fremkommet information. Om end en del brugere benytter sig af lignende fremgangsmåde, når de søger inspiration eller når målet er udefineret, så repræsenterer Udforskere i denne sammenhæng ”ekstreme” tilfælde, idet disse brugere næsten altid interagerer på denne måde, uanset hvad de søger på.

Hvad kan vi lære af at studere de 20 mest ekstreme procent af brugerne?
Mange af de søgeløsninger, vi ser i dag sigter i mod at tilfredsstille størstedelen af brugerne via en ”One-fits-all” søgegrænseflade. Det kan ses i Google såvel som flere af de nyere bibliotekssystemer, der lader sig inspirere af søgegigantens simple og ”rene” grænseflade. Ikke desto mindre viser denne undersøgelse, at 20 % procent af testpersonerne har søgeadfærd, der ikke understøttes fuldt ud af disse Google-inspirerede standard-løsninger og set i dette perspektiv er 20 % en alt for stor del af brugerne til, at problemet bør ignoreres:

"The findings emphasized the importance of research […] and the importance of treating some users and queries differently” (p. 28)"

Hvis man derimod begynder at eksperimentere med hvilke løsninger, der kan understøtte disse ”ekstreme” brugere, vil vi samtidig udvikle grænseflader, der vil komme de resterende 80 % af brugerne til gavn, idet de alt efter deres søgeopgave, vil benytte sig af et mix af de to typer adfærd:

"Rather than just developing interfaces for the extreme 20 %, we aim to use the characteristics of the interaction of these users and for these quiries to identify what support to offer. The outcome is a set of recommendations tailored to the extremes, but if implemented as an optional part of existing search systems, could support the 80% of users who exhibit extreme behaviour infrequently (p. 29)"

Mere om undersøgelsen
Igennem en periode på fem måneder blev 2.527 brugeres søgeadfærd - uanset om det skete via søgemaskiner eller andre søgefaciliteter som f.eks. bibliotekernes webbaserede kataloger - logget og efterfølgende systematiseret og analyseret. Målet var at få tilstrækkeligt med statistisk materiale af mere objektiv karakter til, at kunne udtale sig bredere om variationer og trends i brugernes søgeadfærd – dels i den enkelte brugers adfærd, dels de forskellige brugere imellem. I alt 10 millioner søgerelaterede ”sessions” (browse og/eller søge) blev logget i perioden via software installeret på de frivilligt deltagendes computere. Alle de loggede informationer blev analyseret og bearbejdet i forhold til bl.a.:

• Tid brugt på en søgesession.
• Antallet af søgninger udført under en søgesession.
• Antallet af websider set i løbet af søgesessionen (inklusiv alle søgninger og genbesøg).
• Antallet af genbesøgte sider (inden for samme session).
• Hvilke domain testpersonerne besøgte.
• Antallet afgange en testperson bevæger sig fra webside A  B  A  C

• De klik/søge-spor testpersonerne har fulgt under deres mange forskellige sessioner omskrives til f.eks. ”BSBBBbSSBBbBBbBbBB”, hvor b=back-knappen, B=browse og S=search. Efterfølgende kan alle klik/søge-sporet let sammenlignes med hinanden statistisk.
  
  

Andre undersøgelser
] Undersøgelsen er sket alene ud fra logning af testdeltagernes interaktion med internettet. Valget af denne metode skyldes, dels ønsket om flest mulig testpersoner og derved så stort et statistisk materiale som muligt, dels at mindske påvirkningen af testpersonerne mest muligt ved at lade dem gøre det, ”de plejer” derhjemme i vante omgivelser. Derved har man fravalgt den kvalitative indsigt, man ellers ville have fået ved undersøgelser af mere kvalitativ karakter. Ikke desto mindre er der gennem tiden udført flere kvalitative undersøgelser, der på mange måder støtter de kvantitativt baserede testresultater.

Allerede tilbage i 1976 identificerede Pask gennem tests to kognitive læringsstile – holistisk og serialist, som han brugte til at klassificere individuelle testpersoner ud fra deres læringsstrategi. Holister er kognitivt meget komplekse, med en helhedsorienteret og udforskende tilgang til læringsprocessen. Disse udfører oftere eksplorative søgninger, udforsker deres hits såvel som sammenhænge mellem forskellige objekter. Holisternes varierende interaktionsmønstre giver dem mange lighedstræk med de Udforskere, vi tidligere har set nærmere på. På den anden side har vi serialister, der som den typiske Navigatør undersøger én ting, et emne og ét spor ad gangen. De kan med rimelighed sammenlignes med Navigatører ud fra deres interaktionsmønster, som generelt er konsistent, med kun meget få afvigelser fra den lige vej til deres informationsmål. I 2002 foretog Ford et al. en undersøgelse af 111 menneskers søgeadfærd og viste at “kognitiv stil synes at influerer på testpersonernes søgeadfærd (Ford, N. et al.)

Teevan et al [36] opdelte i 2004 13 testpersoner i ”filers” og ”Pilers” ud fra den informations-organiserings strategi de brugte. Filers benytter sig af en rigid struktur, mens Pilers ser ud til at organisere informationer på langt mere ustruktureret måder. Det kan med rimelighed sammenlignes med tidligere omtalte Navigatorer henholdsvis Udforskere.

Det er altså i dag anerkendt, at kognitiv læringsstile, søgeopgaven, personlig baggrund, informations organiserings strategier og søgeerfaring (for blot at nævne et par enkle) er medvirkende årsager til de variationer i brugernes søgeadfærd. Hvad vi stadig mangler er at få afprøvet konkret på hvile måder vi kan understøtte de to grupper af ekstreme brugere, for derved også at hjælpe alle andre, med supplerende features i vores søgegrænseflader.

Hvad er ES sammenlignet med alm. søgning)
Eksplorativ søgning er en proces, hvor man forsøger at indkredse et område eller tilfredstille et diffust informationsbehov. På den måde adskiller det sig fra traditionel dokumentfremfinding ved ikke at have et præcist defineret mål. Eksplorativ søgning er således kendetegnet ved at brugeren arbejder sig vej igennem materialet ved at forfølge relevante relationer i f.eks. et søgesæt og bruge disse relationer til at skabe nye relationer osv. indtil, man har fået præciseret sit mål og derefter skifter man typisk over til et mere præcist dokument-fremfindings-modus. Den eksplorative søgning er på baggrund af dette en kompleks affære, som kan indholde utroligt mange aktiviteter og valg som brugeren skal navigere igennem. Det er således en kompleks aktivitet, som kan sammenlignes med at skulle finde vej i en flerdimensional labyrint, hvor du, på din vej mod præmien i midten, kun kan se et skridt frem af gangen og for hvert skridt konfronteres du med hundredevis af muligheder - White et al. -. Gode ES systemer skal hjælpe brugeren igennem labyrinten.

Hvordan brugertester man Exploratory Search Systems?
Givet kompleksiteten i ES og dermed ES systemer skal disse applikationer også evalueres/brugertestes på en speciel måde. - White et al. - sætter fokus på to overordnede parametre som justeres eller gentænkes metrics (hvad skal vi måle?) og methodologies (hvordan skal vi måle det?). Hvad angår metrics skal der ikke blot fokus på om folk finder, hvad de søge men også et større fokus på de kognitive processer som finder sted undervejs. Måden hvormed disse kan afdækkes er f.eks. at obersevere brugerens interaktion og hendes valg undervejs for derefter at prøve at deducere sig til de kognitive processer. Når det gælder methodologies skal der være stort fokus på at lave længerevarende testforløb med mulighed for fordybelse i opgaverne. Der skal være en stor variation i opgaverne, så man sikre at brugerne både kommer igennem vante og nye opgaver. På den måde kan man "tvinge" et eksplorativt forløb i gang.

Som en overbygning til ovenstående foreslår (Jansen et al. - Wrapper: An Application for Evaluating Exploratory Searching Outside of the Lab), at man anskuer eksplorativ søgning som en adfærd, der ofte ikke kan indeholdes i en enkelt applikation eller brugssituation. Derfor kan det være relevant at kigge på hele brugerens adfærd i forbindelse med ES - med hele brugerens adfærd menes alle applikationer og informationskilder brugeren udnytter i sin eksplorative søgefase. Dette perspektiv understøtter i høj grad den argumentation White et al. fremfører om, at brugerundersøgelser af ES skal være længerevarende forløb.

Egentlig adskiller ES brugerevaluering sig ikke radikalt fra traditionel brugereveluering. Differencen ligger i, hvor man fokuserer sine kræfter, når det gælder målkriterier og methodologi, hvilket i praksis betyder, at man bliver indenfor det traditionelle HCI-brugerundersøgelsessparadigme, men der skal tages særlige "ES hensyn", når man designer brugerundersøgelserne.

Bud på hvordan kan man lave brugerundersøgelser af ES systemer

I det følgende udfoldes nogle helt konkrete bud på, hvordan man kan gribe en brugerundersøgelse an på baggrund af nedenstående tekster.

Analysis of the Task Environment of Sense Making

Exploratory Search Visualization: Identifying Factors Affecting Evaluation

Methods for evaluating changes in search tactics induced by exploratory search systems

What do the Attributes of Exploratory Search Tell us about Evaluation

Konklusion

Vi skal gå videre med det her fordi:

• Der er allerede en ES-adfærd, så det kan kun gå for langsomt med at blive klogere på, hvordan vi understøtter den bedst.
• Der er behov for metodisk udvikling af ES-brugerundersøgelser
• Der er behov for konkrete brugerundersøgelser af ES-systemer, da feltet stadigt er meget nyt og derfor har et begrænset udbud af disse.