Eksisterende projekter

Denne sider indeholder beskrivelser af eksisterende projekter og koncepter på området. Vi vil gennemgå dem med fokus på de teknologier der er nævnt ovenfor under afsnittet "[:WhatIsExploratorySearch:Hvad er eksplorativ søgning?]".

Kombinerede søgninger med flere heterogene datakilder:

Muligheden for samtidig søgning i flere ofte heterogene datakilder er et af hovedargumenterne for at tilbyde eksplorative faciliteter, men samtidig den store udfordring. Netop denne type data, som sjældent indeholder præcise metadata (f.eks. emnebeskrivelser i form af emneord og emnekoder som kendes i de traditionelle bibliotekskataloger) vanskeliggør en velafgrænset søgning. Der er derfor brug for værktøjer til at understøtte brugerens udforskning af de ofte store søgesæt som disse data vil generere.

Det ultimative eksempel på søgning i mange heterogene datakilder er internettets søgemaskiner. Google, den mest kendte og udbredte, giver ikke nogen hjælp til udforskning af søgesættet, men ’nøjes’ med at fremvise resultatet sorteret med de meste ’relevante’ fund først. Relevansen beregnes med en ikke offentlig tilgængelig algoritme, som dog tilsyneladende bl.a. vægter de websider som henvises mest til fra andre eksterne websider.

Statsbibliotekets system SUMMA er et eksempel på et bibliotekskatalog, som også søger parallelt i forskellige eksterne datakilder. Udover Statesbibliotekets bøger og tidsskrifter søges i… (vil en af jer fra SB forklare her?). Her får man en del hjælp til at udforske og afgrænse søgesættet, især via aspekter (emner, forfattere, materialetyper osv.).

attachment:summa.jpg

På RUb har vi gennem nogle år på forsøgsbasis (der er stadig ting som ikke virker) haft et system til parallel søgning i flere bibliografiske databaser (dbWiz). Brugeren vælger inden søgningen et overordnet emneområde (f.eks. ’Biological Sciences’ eller ’Political science, administration, law’) og herefter vælger dbWiz relevante bibliografiske databaser. Alternativt kan brugeren selv vælge hvilke databaser der skal søges i. Resultatet vises samlet og kan sorteres efter database eller årstal. Der er desuden links til videresøgning i hver af de benyttede databaser.

attachment:dbwiz.jpg

Aspektopdelinger:

[http://www.scopus.com/scopus/home.url%20 SCOPUS]: I resultatsiden vises 3 hoved aspekter: content source, information type og keywords. Derefter kan man både søge videre i resultetsættet (indsnævring, include), begrænse eller ekskludere visse af aspekter (et stærkt aspekt ved fladen). Generelt bliver alle søgeresultater opdelt i et overordnet aspektnivo: SCOPUS / Results from ref.list / Web /Patents. Alt efter hvilket af disse overniveau's der vælges, så folder der sig forskellige underaspekter ud. I de enkelte referencer oplyses hvor mange og hvem der citerer den givne reference.

[http://apps.isiknowledge.com/WOS_GeneralSearch_input.do?product=WOS&search_mode=GeneralSearch%20 ISI Web of Knowledge]: ISI’s søgeflade har gennem årene udviklet sig fra et klassisk kommandobaseret system mod et mere eksplorativt system. I den seneste version er der således mulighed for at foretage analyser af søgeresultater ved at rangere hits ud fra forskellige datafelter. Desuden kan man filtrere søgeresultatet med en ’Refine’ funktion baseret på data som f.eks. emneord, dokumenttype, forfatter, tidsskrift-titel, forfatter-adresser, publikationsår osv.

Kombinationer af browsing / søgning / evaluering:

Dette tredobbelte begrebspar konkretisere om noget es-systemernes potentialer og problemer. Vi vil kort skitsere to analysesynsvinkler på feltet: en hovedsagelig kritisk (Mann, 2007) og en hovedsagelig analytisk (Kuhlthau, 1996).

Mann præciserer sit udgangspunkt sådan i [http://www.guild2910.org/Pelopponesian%20War%20June%2013%202007.pdf artiklen]: "What is involved in providing library service to the academic community? Is our purpose merely to provide “something quickly”? What, exactly, is wrong with promoting that end as our goal? What is the role of reference work? How does library cataloging fit into a larger scheme of necessary services? What is the larger scheme of which cataloging is only a part? What should research instruction classes strive to cover? What is a good outline for a basic research class? Does anything need to be explained at all if our “under the hood” programming and federated searching capabilities are adequate? In short, what idea of “the shape of the elephant” of research, and of library resources as a whole, do we wish to convey to an academic clientele?" Hans kritik retter sig hovedsagelig mod forestillingen om at alle de intrikate øvelser der er indbygget i søgeprocessen kan automatiseres eller standardiseres. Specielt gør han opmærksom på hvor vigtigt det er at fokusere på "education on multiple search techniques other than keyword or subject-heading searching".

Kuhlthau's informations-søgeprocesser er sammensat af (mindst) tre dimensioner: den emotionelle, den kognitive og den fysiske (handlinger). Se hendes [http://library.humboldt.edu/ic/general_competency/kuhlthau.html model] (Kuhlthau, 1996). Som det fremgår af modellerne veksler niveauet for tematisk forståelse fra uskyldig optimisme til desperat forvirring, fra uvidenhed (eller delvis viden) til specifik, sikker viden. Fra browsing og ustruktureret informationsindsamling til fokuseret sammenkobling af elementer der kommer til at danne et velfunderet vidensbillede. Denne form for process(er) kræver en stor fleksibilitet dels af søgesystemerne og dels af brugeren. Derfor er det vigtigt at man gennem hele processen kan skifte fokus fra oversigtlig browsing til detaljeret søgning (nærmest på fact-finding niveau). Vi er ikke stødt på særlig mange systemer der magter at tilbyde denne form for informationssøgningsproces, specielt hvis kravet også er at brugeren under hele processen skal kunne gå tilbage til tidligere valg og ændre dem, fortsætte derfra, forfølge tangenter uden at miste hans / hendes hovedfokus.

Efter at have gennemgået udbuddet af søgesystemer virker det som om der er plads til en hel del forbedringer, og det er her at es-systemerne kan komme til at spille en afgørende rolle.

Et af de systemer der seriøst prøver at arbejde med feltets potentialer er [http://search.ebscohost.com/ EBSCOhost-visual]. Den nye web-version er fyldt med relevante dimensioner. Den "almindelige" søgeflade åbner mulighed for at smide hele tekstafsnit ind som søgebasis, der er mulighed for "apply related words" funktion og mulighed for at vælge specifikke aspekter for de givne sub-baser man har valgt. Søgeresultatet præsenteres med aspekter og en dynamisk tids-lineal. Endvidere kan man få forsknings- og studiestøtte via "Related Information" og "Research starters". Den visuelle søgeflade aktiveres fra resultatsiden, (man skal dog genaktivere søgningen - hvis man ikke gør det kører der en omfattende virtuel demo af systemets muligheder, i sig selv en rigtig god idé). Resultaterne grupperes, sorteres, rangeres og man kan browse sig igennem søgesættet i det uendelige. Poster kan gemmes, abstract kan vises – med en rolig og oversigtlig flade.

attachment:ebsco.jpg

En anden søgeflade der kombinere browsing og søgefunktioner er [http://www.rub.ruc.dk/rub/xtm RUb's emneordsoversigt]. Her forsøges en browsing-proces som afhængigt af det niveau brugeren er nået til åbner mulighed for videre søgning inden for niveauet. Det ville være en klar forbedring hvis der dels var aspekt-udfoldelser og endvidere mulighed for at søge udenfor det aktuelle browsing-niveau. Endvidere er fleksibiliteten begrænset til 4 niveauer, i modsætning til Ebsco-visual oven for.

attachment:rub.jpg

En tredje søgeflade er [https://scifinder.cas.org/scifinder/view/text/textExplore.jsf SciFinder], måske det første eksplorative søgesystem på markedet. I hvert fald fik man lige fra starten (dvs. i begyndelsen af 1990’erne) muligheden for at vælge mellem ’Explore’, ’Locate’ eller ’Browse’ når man starter en søgning. De sidste to funktioner er udelukkende beregnet til genfinding, mens Explore funktionen netop fører til det som antydes. En Explore søgning indledes med en søgeboks, hvor brugeren opfordres til at skrive sit spørgsmål i naturligt sprog. Resultatet præsenteres som en analyse, hvor brugeren kan til- og fravælge forskellige kombinationer (Topic candidates), f.eks. hvor søgeordene optræder nært sammenknyttet, hvor som helst i posten eller blot et af ordene optræder. Når resultatsættet vises er der altid mulighed for at foretage yderligere Analyze/Refine på et stort udvalg af felter eller få kategoriseret søgesættet.

attachment:scifind.jpg

Personalisering:

Under denne ide ligger en hel del spørgsmål, bl.a. om brugernes kontekst, indlærings- og almene kognitive processer, men også om sikkerhed, cookies etc.

Et af de mantraer vi er stødt på går ud på at det drejer sig om at forstå information snarere end (blot) at finde information. Det lyder jo besnærende, og det næste spørgsmål må så vidt vi kan se være: hvad vil det sige at forstå information? Skal en evt. forståelse godkendes af nogen? Hvis vi arbejder med es i en akademisk ramme (det gør vi vel?) så gælder det for de fleste studerende at deres vejleder og evt. censorer udstikker målet for forståelsen. For forskere er det deres peer-gruppe, der som regel gør det. Hvis vi tænket på en bruger (studerende) der søger efter dna damage, hvordan skal en es-teknologi så være udfomet for at søgesystemet letter den omtalte forståelse?

Hvordan kunne vi forestille os at etablere personaliserede søgesituationer uden cookies? Kunne det være via passwd-beskyttede filer med brugerskabte oplysninger, en form for "profiler" som skal aktiveres af brugeren? Denne løsning findes allerede i en grov form i de fleste bibliotekssystemer ("søgeprofiler"). Alternativet kunne være at brugeren ved hver søgning vælger en kombination af prækonstruerede pseudo-aspekter, der tilsammen kan siges at udgøre den personaliserede profil. Der foreligger en del kritiske kommentarer til bl.a. Google's forsøg på at personalisere søgninger; se f.eks. [http://www.mediumblue.com/newsletters/personalized-search.html Scott Buresh, 2007].

En organisation som har forsøgt en vis form for personalisering er Helsebiblioteket i Norge. Deres søgemaskine drives af [http://vivisimo.com Vivisimo.Inc]. I et præsentationsmateriale beskriver Vivisimo deres løsning sådan: "One of the most unique features on the site is a situational search, where clinicians can identify whether they are performing a search during a patient meeting or doing more general research. The results that Velocity delivers will vary depending on how medical personnel identify their situation. “Because of their caseload, doctors have limited time to spend with a single patient,” Tjensvoll said. “We want to maximize that time spent. So when a doctor is meeting with a patient, we want him or her to be able to search very quickly for clinically relevant information." In the case of a patient meeting, Velocity only delivers results from crawled sources from a selected group of medical journals and decision-support systems. Clinicians who have more time to spend on their search can choose the other option, providing them with additional content."

Her er det personaliserede søgebillede: http://sok.helsebiblioteket.no/search?query=kreft

attachment:helsebib.jpg

Kreative hjælpefunktioner:

**TEKST**

Social networking:

**TEKST**

Serendipity:

Et af de tilbagevendende begejstringsudbrud kommer fra brugere (Umberto Eco f.eks.), som i nærheden af den bog de søger efter finder en anden som de ikke vidste eksisterede og som lige uddyber, klargører eller inspirerer deres projekt. Denne tilfældighedsstrategi fordrer naturligvis en bestemt fysisk opbygning af biblioteket, d.v.s. tematisk opstillede materialer på hylder som brugerne har adgang til. Et magasin-opstillingssystem vil ødelægge fidusen. [http://www.koha.org KOHA] som er et open source bibliotekssystem har forsøgt at indarbejde ideen i deres søgeflade.

Selve visningen i dette bibliotekssystem er bekendt (aspekter & forsider), men en interessant detalje kommer når man arbejder i fuld visning af poster (bøger). Her får man mulighed for virtuelt at browse på hylden, frem og tilbage med udgangspunkt i den konkrete bog. I denne ”hylde-orienterede” præsentation kommer en forside-visning bedre til sin ret end i en summarisk visning i hoved-søgeresultatet (som jo hyppigt er systematiseret på en måde der ikke tilgodeser serendipity-begrebet).

Her er visningsbilledet hvor den virtuelle hylde folder sig ud efter en søgning på PHP:

http://poly.kohalibrary.com/cgi-bin/koha/opac-detail.pl?biblionumber=85209&shelfbrowse_itemnumber=113938#shelfbrowser

attachment:polycat.jpg

Startsiden for Polytechnic Institute of New York University er her: http://www.poly.edu/library/web/databases/index.php

Browsing generelt i nært beslægtede områder kan bredes ud via tilbud om videresøgning i tilgrænsende systematiske koder (f.eks. UDK eller Dewey) eller i relaterede termer hvis man har en underliggende egentlig thesaurus til rådighed. Disse kunne præsenteres som ekstra- eller bonus-aspekter i en udvidet aspektopdeling af et givet søgeresultat.

Udvalgte tidsskriftartikler:

Judith Gelernter: Visual Classification with Information Visualization (Infoviz) for Digital Library Collections, Knowledge Organisation, 34, 2007, 3, p.128-143.

Sherry Koshman: Visualization-based information retrieval on the Web, Library & Information Science Research, 28, 2006, p. 192-207.

Rao Shen et.al.: [http://portal.acm.org/citation.cfm?id=1141755 Exploring digital libraries: integrating browsing, searching, and visualization], International Conference on Digital Libraries - Proceedings of the 6th ACM/IEEE-CS joint conference on Digital libraries, 2006, p. 1-10.

Ali Shiri: Metadata-enhanced visual interfaces to digital libraries, Journal of Information Science, 34,2008, 6, p.763-775.

Her starter "lager-tekst".....

De elementer som vi har i spil når vi vil vurdere de enkelte databaser / søgeflader er dels nogle modsætnings-par og dels nogle enkelte teknikker:

• Browsing – Søgning

• Udvidende – Indsnævrende

• Almen – Personificeret

• Facts – Bibliografisk information

• Enkelt – avanceret søgeinterface

• Associative index og algoritmer. Det kan være leksikalsk hjælp, egt. associationer, genbrug af systematiske koder som landekoder og UDK, Dewey, omvendte spam-filtre mm.)

Se også [:ExistingProjectsTypology:en side om en mulig typologi]

En foreløbig listeProjekter og søgemaskinerListe over eksempler på databaser / søgeflader der anvender forskellige af de elementer vi diskuterede på vores første møde.

[http://www.mspace.fm/mspace/what mSpace]

SciFinder(CAS) https://scifinder.cas.org/scifinder/

ISI Web of Knowledge http://apps.isiknowledge.com/WOS_GeneralSearch_input.do?product=WOS&search_mode=GeneralSearch

SCOPUS http://www.scopus.com/scopus/home.url

RUb Kviksøg http://www.rub.ruc.dk/rub/databaser/search.php?act=reset

Aqua-browser bl.a. http://pittcatplus.pitt.edu/ (SerialsSolutions: http://www.aquabrowser.com/)

Kart00 http://www.kartoo.com/

Summa http://www.statsbiblioteket.dk/

eMolecules http://www.emolecules.com/

EBSCOhost (visual search) http://search.ebscohost.com/

KOHA: Open source library [http://www.koha.org/ http://www.koha.org] & http://www.poly.edu/library/web/databases/index.php

CiteSpace http://cluster.cis.drexel.edu/~cchen/citespace/

VuFind: http://www.vufind.org/ (Villanova University)

Flamenco: http://orange.sims.berkeley.edu/cgi-bin/flamenco.cgi/famuseum/Flamenco?group=media2 (Berkeley: http://flamenco.berkeley.edu/)

Liveplasma: http://liveplasma.com

Grokker: http://www.grokker.com/

Blacklight: http://blacklightdev.lib.virginia.edu/catalog

Scitopia http://scitopia.org. Federated search: "Search over 3.5 million documents, plus patents and government data. Twenty One societies spanning 350 years of sci-tech scholarship help you with your queries."

Metoder og teknikkerBeskrivelse på et lavere niveau af forskellige komponenter i eksplorative søgeflader.

Tidsskriftartikler med ideer:

Sherry Koshman: Visualization-based information retrieval on the Web, Library & Information Science Research, 28, 2006, p. 192-207.

Judith Gelernter: Visual Classification with Information Visualization (Infoviz) for Digital Library Collections, Knowledge Organisation, 34, 2007, 3, p.128-143.

Ali Shiri: Metadata-enhanced visual interfaces to digital libraries, Journal of Information Science, 34,2008, 6, p.763-775.

Rao Shen et.al.: Exploring digital libraries: integrating browsing, searching, and visualization, International Conference on Digital Libraries - Proceedings of the 6th ACM/IEEE-CS joint conference on Digital libraries, 2006, p. 1-10. http://portal.acm.org/citation.cfm?id=1141755

En foreløbig gennemgangAqua-browser: Aquabrowser er et ”add-on” til bibliotekssystemer i stil med SUMMA. I højre side af skærmbilledet vises forskellige aspekter (availability, format, subject, language, publication date, author mm.) med muligheder for indsnævring af søgningen. I venstre side vises en ”word cloud” bestående af ord som kan være associerede, stave-variationer, oversatte ord, thesaurus-termer eller som kan stamme fra en ”discovery trail” (hvad det så end er). Klikkes der på et ord i ordskyen foretages en ny søgning, hvor eventuelle afgrænsninger i aspekter slettes. Forbedringer: Det vil være rigtigt fint, hvis man fleksibelt enten kunne bibeholde eller ændre udgangsaspektet.

CiteSpace:

EBSCOhost-visual: Den nye web-version er fyldt med relevante dimensioner. Den ”almindelige” søgeflade åbner mulighed for at smide hele tekstafsnit ind som søgebasis, der er mulighed for ”apply related words” funktion (som vi ikke har testet endnu) og mulighed for at vælge specifikke aspekter for de givne sub-baser man har valgt. Søgeresultatet præsenteres med aspekter og en dynamisk tids-”slider”. Endvidere kan man få forsknings- og studiestøtte via ”Related Information” og ”Research starters”. Den visuelle søgeflade aktiveres fra resultatsiden og indeholder stort set alle de faciliteter vi diskuterede på vores første møde, man skal dog gen-aktivere søgningen (hvis man ikke gør det kører der en omfattende virtuel demo af systemets muligheder – i sig selv en rigtig god idé). Resultaterne grupperes, sorteres, rankeres og man kan browse sig igennem søgesættet i det uendelige. Poster kan gemmes, abstract kan vises – med en rolig og oversigtlig flade. Forbedringer: ?

eMolecules: Vi har taget eMolecules med fordi søgefladen åbner en mulighed for at ”trække” forskellige grafiske repræsentationer af molekyle-elementer ind i et søgeområde. Hvis vi forestiller os at man kunne trække emne-områder ind i et grafisk søge- og redigeringsfelt, og at man desuden kunne specificere hvor stærke bindinger der skulle være mellem emne-områderne, så kunne man muligvis tilfredsstille en bestemt gruppe af brugere, der er mere visuelle i deres tilgang men er utilfredse med mere konventionelle former for browsing / søgning.

Flamenco The Flamenco search interface framework has the primary design goal of allowing users to move through large information spaces in a flexible manner without feeling lost. A key property of the interface is the explicit exposure of category metadata, to guide the user toward possible choices, and to organize the results of keyword searches. The interface uses hierarchical faceted metadata in a manner that allows users to both refine and expand the current query, while maintaining a consistent representation of the collection's structure. This use of metadata is integrated with free-text search, allowing the user to follow links, then add search terms, then follow more links, without interrupting the interaction flow.

Grokker: Firmaet Gloxis har forsøgt sig med at konstruere en søgeinterface, der laver en visuel fremstilling af søgeresultater fra Yahoo. Prøv selv med ”osteoporosis”. Selv med en rigtig brandslange af en netforbindelse kan responstiden føles lang, men resultatet er tankevækkende. Grokker skaber et billede af klynger (clusters) i søgeresultatet. Cirklerne repræsenterer et slægtskab mellem fundene, og hvis man ellers kan holde musen over en firkant, vil Grokker vise et ”referat” af de enkelte sider i klyngen. Trykker man så på linket, vil der komme et link i høje side af browseren, der igen vil åbne et nyt browservindue til linket. På den måde kan man beholde sit klyngekort på skærmen samtidig med at der er mulighed for at se nærmere på de bagvedliggende fund. Cirklerne på billedet fungerer som en slags zoom-funktion, hvor man kan studere sine fund mere indgående. Firmaet Groxis samarbejder med Stanford University til at videreudvikle Grokker. Grokker er ikke nødvendigvis genial eller banebrydende, men den præsterer en anskueliggørelse af fundenes relationer, som har sin pædagogiske styrke. Anbefales til nye brugere af klyngefunktionen. Online versionen, som vi anmelder her, har også en skræddersyet download version, som gør det muligt at gemme sine kort. I den version kan man lave sine egne notater, slette, flytte og eksportere til litteraturlister eller til billeder, der kan sendes med mail etc. Prisen er 45 dollars. Prøveversionen indeholder en gratis viewer, som kan bruges også efter prøveperioden er udløbet. >>Klippet fra Informationsportalen.dk (2005) og jeg testede nanotechnology og "grounded theory". Begge gav ok oversigter hvor det var muligt at zoom'e ind og ud i resultaterne.<<

ISI Web of Knowledge: ISI’s søgeflade har gennem årene udviklet sig fra et klassisk kommandobaseret system mod et mere eksplorativt system. I den seneste version er der således mulighed for at foretage analyser af søgeresultater ved at ranke hits ud fra forskellige datafelter. Desuden kan man filtrere søgeresultatet med en ’Refine’ funktion baseret på data som f.eks. emneord, dokumenttype, forfatter, tidsskrift-titel, forfatter-adresser, publikationsår osv.

Kart00: Giver en visuelt stærk præsentation af søgeresultater. Potentielt mange lænker ud af systemet (faktabaser, officielle sites mm.). Der er muligheder for at designe (billeder, farver) visningen efter egne behov. Har en form for aspektvisning. Forbedringer: videresøgninger er uldent defineret (set fra brugerens synspunkt) men er i hovedsagen indskrænkende, men kan dog hurtigt blive udvidende, hvor man forfølger et ”spor” bort fra den initiale søgning.

KOHA: Selve visningen i dette bibliotekssystem er bekendt (aspekter & forsider), men en interessant detalje kommer når man når til fuld visning af poster (bøger). Her får man mulighed for virtuelt at browse på hylden, frem og tilbage med udgangspunkt i den konkrete bog. Det forudsætter jo at man arbejder med et fysisk bibliotek, med ”åbne hylder”. Et magasin-opstillingssystem vil ødelægge fidusen. I denne ”hylde-orienterede” præsentation får forside-visningen en bedre ramme at folde sig ud i.

Liveplasma:

mSpace:

RUb Kviksøg: Hvis man bruger http://www.rub.ruc.dk/rub/xtm/ som er RUb’s emne-browsing system, så får man mulighed for at browse med stigende detaljering gennem emnesystemet og de underliggende bibliografiske poster. I denne proces er der løbende brødkrumme-lokalisering og mulighed for at søge i det emneområde man konkret befinder sig i. Forbedringer: et område med aspektudfoldning (gerne flere valg samtidigt) samt en generel søgemulighed i dette område. Det virker som en svaghed at browsing-nivoet er ”begrænset” af skærmstørrelsen, dvs. maksimalt 4 nivoer.

SciFinder: Måske det første eksplorative søgesystem på markedet. I hvert fald fik man lige fra starten (dvs. i begyndelsen af 1990’erne) muligheden for at vælge mellem ’Explore’, ’Locate’ eller ’Browse’ når man starter en søgning. De sidste to funktioner er udelukkende beregnet til genfinding, mens Explore funktionen netop fører til det som antydes. En Explore søgning indledes med en søgeboks, hvor brugeren opfordres til at skrive sit spørgsmål i naturligt sprog. Resultatet præsenteres som en analyse, hvor brugeren kan til- og fravælge forskellige kombinationer (Topic candidates), f.eks. hvor søgeordene optræder nært sammenknyttet, hvor som helst i posten eller blot et af ordene optræder. Når resultatsættet vises er der altid mulighed for at foretage yderligere Analyze/Refine på et stort udvalg af felter.

SCOPUS: I resultatsiden vises 3 hoved aspekter: content source, information type og keywords. Derefter kan man både søge videre i resultetsættet (indsnævring), begrænse eller ekskludere visse af aspekter (et godt aspekt ved fladen). Overordnet bliver alle søgeresultater opdelt i et overordnet aspektnivo: SCOPUS / Results from ref.list / Web /Patents. Alt efter hvilket overnivo der vælges, så folder der sig forskellige underaspekter ud. I de enkelte referencer oplyses hvor mange og hvem der citerer den givne reference. Det er muligt for brugere at gemme individuelle søgeprofiler, men det kan vel næppe tilfredsstille et egt. ønske om personalisering. Er der egt. andre dimensioner som fortjener at komme med her?

Summa:

VuFind VuFind is a library resource portal designed and developed for libraries by libraries. The goal of VuFind is to enable your users to search and browse through all of your library's resources by replacing the traditional OPAC to include: Catalog Records, Locally Cached Journals, Digital Library Items, Institutional Repository, Institutional Bibliography. Open source.