Differences between revisions 2 and 16 (spanning 14 versions)
Revision 2 as of 2009-02-19 08:50:18
Size: 803
Comment:
Revision 16 as of 2009-03-18 10:11:20
Size: 3640
Comment:
Deletions are marked like this. Additions are marked like this.
Line 2: Line 2:
Som udgangspunkt er eksplorativ søgning (es) de aktiviteter, der finder sted når en person søger efter information inden for et område han / hun ikke kender på forhånd.
Line 3: Line 4:
Som udgangspunkt er eksplorativ søgning de aktiviteter, der finder sted når en person søger efter information inden for et område han ikke kender på forhånd.
Der kan være tale om usikkerhed på flere niveauer:
I modsætning til fact finding, så er es mere proces-orienteret og brugeren befinder sig ofte i en læreproces under søgeforløbet.
Line 6: Line 6:
 1. Domænet/emnet for søgningen er ukendt og der er behov for at lære om emnet for at forstå hvordan mål opnås
 1. Det er usikkert hvordan mål opnås (teknologi eller proces)
 1. Der er usikkerhed om mål i det hele taget.
"Learning searches involve multiple iterations and return sets of objects that require cognitive processing and interpretation. These objects may be instantiated in various media (graphs, or maps, texts, videos) and often require the information seeker to spend time scanning/viewing, comparing, and making qualitative judgments." (Marchionini 2006)
Line 10: Line 8:
(Fra Wikipedia) "...comprises a mixture of serendipity, learning, and investigation". "Browsing a new document collection, beginning to gather information on a new topic, or trying to resolve an ill-defined problem, can be likened to the exploration of a maze in the physical world; the process is fraught with uncertainty, one is never able to see more than one step ahead at any given time, and the navigation of the maze comprises a series of on-the-fly selections that can impact the success of the journey " (White et al, 2006).
Line 12: Line 10:
Desuden er der sket et skift i opfattelsen af begrebet fra at se isoleret på søgning, til også tage brugerens kontekst ("larger task") med i design af søgesystemer. Qu og Furnas (2007) taler ligefrem om et paradigmeskift inden for dette område og generelt voksende interesse for ES. Efterhånden er der sket et skift i opfattelsen af begrebet. Man er gået fra at se isoleret på søgning, til også tage brugerens kontekst ("larger task") med i design af søgesystemer. Qu og Furnas (2007) taler ligefrem om et paradigmeskift inden for dette område.

I vores projekt vil vi også forsøge at forstå eksplorativ søgning som summen af de aktiviteter der er forbundet med at søge, finde, analysere og evaluere informationer. Vi vil forstå es meget bredt og således også medtænke de applikationer og værktøjer (digitale såvelsom analoge) der benyttes i den eksplorative fase når vi beskrver es.

Både i søgninger der fordre et hurtigt "her-og-nu svar" eller kræver mere videnskbeligt funderede svar er der en integreret usikkerhed i læreprocessen. Kendskab (eller manglen på samme) til det pågældende emne kan være på flere niveauer:

 1. Domænet / emnet for søgningen er ukendt og der er behov for at lære om emnets helhed for at forstå hvordan mål opnås.
 1. Det er usikkert hvordan mål opnås (mht. hvilken teknologi der benyttes eller mht. processen der leder til målopnåelse).
 1. Der er usikkerhed om mål i det hele taget.
De teknologier som eksisterende systemer stiller til rådighed er ofte lokalt forankrede og relativt ufleksible, d.v.s. at der ikke tilbydes en bred vifte af teknologier men typisk fokuseres på en enkelt. Denne kommer så, ret ufrivilligt, til at være bærer af es-synsvinklen i det givne system.

Vores gennemgang af allerede eksisterende es-lignende systemer viser visse centrale teknologier, som det kan være vigtigt at integrere i et fremtidigt fleksibelt es-system:

 1. Kombinerede søgninger med flere ofte heterogene datakilder.
 1. Aspektopdelinger af søgeresultater og selve søgningens ramme.
 1. Kombinationer af browsing / søgning / evaluering.
 1. En vis form for personalisering.
 1. Kreative hjælpefunktioner.
 1. Social networking (wisdom of the crowds).
 1. Serendipity (f.eks. cover-flows).
Et andet aspekt der vigtigt at diskutere i fleksible es-systemer er viften af bredere ikke så velafgrænsede kognitive og emotionelle teorier, der danner grundlag for indlæringsprocesser generelt (f.eks. Kuhlthau, 1996 "Model of the Stages og the Information Process" samt Wilson & Schraefel, 2008 "Improving es Interfaces: Adding Value or Information Overload?").

== Udvalgte tidsskriftartikler: ==

Hvad er eksplorativ søgning?

Som udgangspunkt er eksplorativ søgning (es) de aktiviteter, der finder sted når en person søger efter information inden for et område han / hun ikke kender på forhånd.

I modsætning til fact finding, så er es mere proces-orienteret og brugeren befinder sig ofte i en læreproces under søgeforløbet.

"Learning searches involve multiple iterations and return sets of objects that require cognitive processing and interpretation. These objects may be instantiated in various media (graphs, or maps, texts, videos) and often require the information seeker to spend time scanning/viewing, comparing, and making qualitative judgments." (Marchionini 2006)

"...comprises a mixture of serendipity, learning, and investigation". "Browsing a new document collection, beginning to gather information on a new topic, or trying to resolve an ill-defined problem, can be likened to the exploration of a maze in the physical world; the process is fraught with uncertainty, one is never able to see more than one step ahead at any given time, and the navigation of the maze comprises a series of on-the-fly selections that can impact the success of the journey " (White et al, 2006).

Efterhånden er der sket et skift i opfattelsen af begrebet. Man er gået fra at se isoleret på søgning, til også tage brugerens kontekst ("larger task") med i design af søgesystemer. Qu og Furnas (2007) taler ligefrem om et paradigmeskift inden for dette område.

I vores projekt vil vi også forsøge at forstå eksplorativ søgning som summen af de aktiviteter der er forbundet med at søge, finde, analysere og evaluere informationer. Vi vil forstå es meget bredt og således også medtænke de applikationer og værktøjer (digitale såvelsom analoge) der benyttes i den eksplorative fase når vi beskrver es.

Både i søgninger der fordre et hurtigt "her-og-nu svar" eller kræver mere videnskbeligt funderede svar er der en integreret usikkerhed i læreprocessen. Kendskab (eller manglen på samme) til det pågældende emne kan være på flere niveauer:

  1. Domænet / emnet for søgningen er ukendt og der er behov for at lære om emnets helhed for at forstå hvordan mål opnås.
  2. Det er usikkert hvordan mål opnås (mht. hvilken teknologi der benyttes eller mht. processen der leder til målopnåelse).
  3. Der er usikkerhed om mål i det hele taget.

De teknologier som eksisterende systemer stiller til rådighed er ofte lokalt forankrede og relativt ufleksible, d.v.s. at der ikke tilbydes en bred vifte af teknologier men typisk fokuseres på en enkelt. Denne kommer så, ret ufrivilligt, til at være bærer af es-synsvinklen i det givne system.

Vores gennemgang af allerede eksisterende es-lignende systemer viser visse centrale teknologier, som det kan være vigtigt at integrere i et fremtidigt fleksibelt es-system:

  1. Kombinerede søgninger med flere ofte heterogene datakilder.
  2. Aspektopdelinger af søgeresultater og selve søgningens ramme.
  3. Kombinationer af browsing / søgning / evaluering.
  4. En vis form for personalisering.
  5. Kreative hjælpefunktioner.
  6. Social networking (wisdom of the crowds).
  7. Serendipity (f.eks. cover-flows).

Et andet aspekt der vigtigt at diskutere i fleksible es-systemer er viften af bredere ikke så velafgrænsede kognitive og emotionelle teorier, der danner grundlag for indlæringsprocesser generelt (f.eks. Kuhlthau, 1996 "Model of the Stages og the Information Process" samt Wilson & Schraefel, 2008 "Improving es Interfaces: Adding Value or Information Overload?").

Udvalgte tidsskriftartikler:

WhatIsExploratorySearch (last edited 2010-03-11 10:02:33 by localhost)