Locked History Actions

2015

Aktuelt - arkiv 2015


28.9.2015
Ændringer i DanMARC2 September 2015
I september 2015 har Kulturstyrelsen indført følgende ændringer DanMARC2:

Et nyt felt 796 er blevet indført for tracktitler for musik.

796 00 Tracktitler på musik
*å Nummeratordelfelt
*a Tracktitel
*z ISRC

Anvendes såfremt titlen i 795 ikke refererer til track(s) men er en standardtitel eller en uniform titel for et værk. Felt 796 sammenkobles med relevant analyse med *å.
NB - feltet bliver tilføjet i Aleph i løbet af 1-2 dage. Delfelt å er omdøbt til delfelt }

Endvidere er DanMARC2 blevet rettet i teksten om felt 022, delfelt l ”ISSN-L” så følgende sætning er blevet slettet:

”Delfelt *l anvendes kun ved importerede poster fra MARC21”.
I katalogreglerne er to nye eksempler tillagt til paragraf 12.8B:
Eksempel på trykt og online udgave af samme tidsskrift:
022 00 *a 0905-4332 *l 0905-4332
022 00 *a 2245-6058 *l 0905-4332


24.9.2015
Maillisten systeminfo
Nu er det også muligt at tilmelde sig maillisten systeminfo her


17.8.2015
Accept af lånereglement
Fra onsdag den 19. august 2015 skal alle brugere, bortset fra biblioteker, acceptere lånereglementet enten

  • A. Når de selvopretter sig som bruger eller
  • B. Når de logger sig ind i search

Accepten bliver gemt i brugerregistret, og skal først gentages, hvis lånereglementet bliver ændret.

Få mere at vide her: Accept af lånereglement.


6.8.2015
Udtræk af rapporter i Katalogstatus
Funktionen "Udtræk af rapporter" i Katalogstatus er blevet opdateret og i samme ombæring er der kommet mere information i wiki'en, se: KatalogstatusRapporter.
Kommentarer og forbedringsforslag modtages med tak af wiki-redaktørerne.


4.8.2015
Ændringer i DanMARC2 og i funktionskoderne
I juni 2015 har Kulturstyrelsen indført følgende ændringer DanMARC2:

Felt 082, delfelt c : Feltet ændres til ikke obligatorisk

Revision af Katalogiseringsreglernes Bilag J ”Funktionskoder for ophav”
I maj 2013 udsendte MARC21 en række større ændringer af funktionskoder, der så i februar 2014 blev yderligere suppleret med et par koder. Resultatet er en langt mere stringent liste tilpasset RDA.
I Bibliografisk råd er nu alle koders nye og gamle versioner af MARC21-definitioner blevet sammenlignet og de danske definitioner holdt op herimod.

Resume af væsentligste ændringer
For en række koders vedkommende har det medført ubetydelige eller uproblematiske rettelser eller småjusteringer, men følgende ændringer bør fremhæves:

art [kunstner]: Bruges om et ophav, der er ansvarlig for at skabe et værk ved at udtænke og udføre et originalt grafisk design, en tegning, et maleri etc. Hvis kunstarten er fotografi bruges koden pht. Ved alle typer af bogillustrationer, der er sekundære i forhold til teksten, foretrækkes koden ill [illustrator].

aut [forfatter]: Bruges om et ophav, der er ansvarlig for at skabe et værk, der primært er tekstbaseret uanset materialetype (fx trykt tekst, lydoptagelse, elektronisk tekst, blindskrift) eller genre (fx digte, romaner, blogs). Bruges også om et ophav, der skaber et nyt værk ved at omskrive, omarbejde eller bearbejde et værk af et andet ophav på en sådan måde, at det oprindelige indhold gennemgribende er blevet ændret.
Ved forfatter til filmmanuskript bruges koden aus [manuskriptforfatter].

com [kompilator]: Bruges om et ophav der har ansvaret for at lave et nyt værk (fx en bibliografi, vejviser) ved at udvælge, arrangere, samle og redigere data, information etc.

cre [ophav]: Bruges om et ophav, der er ansvarlig for det intellektuelle eller kunstneriske indhold i et værk, når ophavets funktion ikke udtrykkes ved en mere specifik kode. Ved ophav til tekster bruges normalt koden aut [forfatter].

drm [teknisk tegner]: Bruges om et ophav der bidrager til et værk af en arkitekt, opfinder etc. ved at lave detaljerede planer eller tegninger af bygninger, skibe, fly, maskiner, objekter etc.

edt [redaktør]: Bruges om et ophav, der 1) frembringer en samling ved at udvælge og sammenstille materiale fra forskellige værker. Sådanne materialer kan være allerede eksisterende materiale, nyt materiale eller en blanding heraf. Samlingens indhold kan være af et eller flere ophav. 2) bistår et andet ophav med redaktion af værket.

fmk [filmskaber]: En filmskaber er en person som har skabt en ”uafhængig” eller personlig film. Filmskaberen er personlig ansvarlig for alle aspekter af filmens tilblivelse.

ill [illustrator]: Bruges om et ophav, der laver illustrationer (tegninger, diagrammer, fotografier etc.) til at ledsage en tekst. Hvis illustrationerne er af kunstnerisk karakter og er en uadskillelig del af værket bruges koden art [kunstner]. Ved fotografier i fotografiske værker bruges koden pht [fotograf].

isb [ansvarlig institution]: Bruges om et ophav, der har det overordnede ansvar for indholdet i et værk uden at være ophav til teksten.

led [hovedansvarlig]: Bruges om en person eller korporation, der har hovedansvaret for udførelsen af en bestemt aktivitet eller funktion. Koden kan kombineres med en anden funktionskode for at angive et hovedansvar blandt flere, der har udført samme funktion. Hvis flere funktionskoder er knyttet til samme opslagselement, kan koden led kun anvendes, såfremt den vedrører samtlige funktionskoder anført i forbindelse med opslagselementet.

mtk [referent]: Bruges om et ophav, der gengiver udtalelser eller lignende af andre personer, hvor referenten ikke selv har en aktiv rolle i forhold til selve indholdets tilblivelse men kun i forhold til genformuleringen af samme, f.eks. mødereferater.

pht [fotograf]: Bruges om et ophav der er ansvarlig for at tage fotografier til et fotografisk værk.

pro [producer]: Bruges om et ophav, der er den øverste administrative leder af en filmproduktion, en lydoptagelse, tv-optagelse, webcast etc. og den økonomisk ansvarlige overfor producenten/produktionsselskabet. Kan også være involveret i produktionens kunstneriske udformning. Medvirker ofte ved udvikling af ide og supervisering af manuskript.

Danske specialkoder - ændringer:
dkani [ansvarlig institution]: Erstattes af isb

dkdes [designer]: Erstattes af dsr

dkfig [ophav til figurer]: Bruges om et ophav, der har skabt den eller de figurer et værk er baseret på, f.eks. en billedbog eller en roman baseret på en tv-seriefigur.
Definitionen er tilrettet og henviser ikke længere til cre-koden (før skaber – nu omdefineret til at omfatte overordnet betegnelse for hovedophav).

dkfvl [farvelægger]: Erstattes af clr

dkmdt [medredaktør]: Erstattes af led-funktion

dkmed [medforfatter]: Erstattes af led-funktion

dkref [referent]: Ertattes af mkt

dkste [stemmer]: Erstattes af vac

dkved [ved]: Erstattes dels af den overordnede kode cre (ophav) dels af koden for fmk (filmskaber)

Koderne er indført i Bilag J - Anmeldte koder og her kan man også se den fuldstændige liste med definitioner (http://www.kat-format.dk/danMARC2/default.html).

Ændringerne er opdateret i Aleph. Der er samtidig oprettet en opgave omkring oprydning af ikke valide funktionskoder.


13.5.2015
Ændringer
Redaktionen har valgt at fjerne menupunktet Links i venstremenuen og flytte de pågældende sider ud hvor de hører hjemme.
Bibliotekskataloger ligger nu både under Udlån og Katalogisering.
Nyttige redskaber og Nationale standarder er blevet slået sammen i en ny side Regler og standarder. Der er også ryddet lidt ud i linkene.
Man kan generelt forvente ændringer i de næste par måneder, da både strukturen og nogle af siderne trænger til en opdatering.


6.5.2015
Poster med højt katalogisator-niveau
Feltet "Skift katalogisators niveau:" skal altid være tomt. Hvis det bliver udfyldt med tal, låser systemet posten og kun en katalogisator med det rette niveau har lov til at låse den op. Problemet er dog, at man i det fælles bibliotekssystem ikke bruger denne facilitet og det derfor kræver en særlig procedure at låse posten op igen.
Fejlen opstår i forbindelse med, at man gemmer en HOL-post eller en bibliografisk post, hvor feltet ved et uheld bliver udfyldt, typisk ved at stregkodelæseren kommer til at indlæse noget af en stregkode idet man flytter på den eller på materialet. Se hvordan det rettes her.


21.4.2015
Årsstatistik for tidsskrifter
Der er lagt en ny årsstatistik ud for Tidsskrifter, da tallene ikke var korrekte for AU Library, Fuglesangs Allé


25.3.2015
NLM-klassifikation i felt 060
Efter aftale med de relevante katalogisatorer har FR-gruppen besluttet, at NLM-klassifikationen fremadrettet kun skal inddateres i den bibliografiske post.
Data, som tidligere har optrådt i felt 060 i HOL-posten, er i marts 2015 blevet konverteret fra HOL-posten over i den bibliografiske post.
Samtidig er konfigurationen i HOL-posten ændret, således at det nu ikke længere er muligt at inddatere NLM-klassifkationen i felt 060.


19.3.2015
Vejledning til brugerregistret opdateret
Dokumentet med vejledningen til brugerregistret er blevet opdateret med en bedre indholdsfortegnelse. Se mere her.


19.3.2015
Rekvirering af semesterhyldelån forenklet
Det er nu blevet enklere at rekvirere materialer fra SB til opstilling på semesterhylder på AU's biblioteker. Læs mere her.


13.2.2015
Ændret login til Brugerregistret
Som næste led i at forenkle indlogningsprocedurerne til bibliotekssystemerne blev der d. 12. februar 2015 etableret såkaldt single-sign-on (SSO) til Brugerregistret. Med SSO bliver man automatisk logget ind til Brugerregistret.
Skrankeindlogning:
Hvis man logger ind med et skrankeid, bliver man, uanset SSO, afkrævet en ny indlogning, hvis man vil tilgå Brugerregistret (og andre applikationer) og arbejder altså, som hidtil, med sin personlige profil. Det er vigtigt at aftale en procedure, så der til enhver tid er styr på, hvem der har benyttet brugerregisteradgangen, dvs. at man ikke benytter andres adgange.


9.2.2015
Ang. rekvirering af materiale til semesterhylder
Vigtigt: husk at oplyse hvilket semesterhyldekort (lånekort), som materialerne skal udlånes til.
Se den opdaterede vejledning her


5.2.2015
Årsstatistikkerne vedr. bestand og tilvækst er nu klar


4.2.2015
Oprydning af bortkomne materialer i biblioteksbasen
Uddrag af mail udsendt 26.1.2015:
Arbejdsgruppen for bevaring og sletning af data under Bibliotekssystemgruppen har i efteråret indstillet til AUL ledelsen, at der skal ske en automatisk oprydning i eksemplarer med processtatus BO, MI og ER. AUL ledelsen godkendte indstillingen på møde den 22. december 2014. (Indstillingen blev udsendt med mailen og ligger også i AGORA under PA Båndet).

Oprydningen kommer til at ske i flere trin. Det første trin i oprydningen vedrører bøger med processtatus 'BO', dvs. bortkomne, men ikke afskrevne.

Katalogstatus er udvidet med to udtræk: 1. "Processtatus BO inden for 1 måned": eksemplarer med processtatus BO, som har fået denne status inden for de seneste 30 dage. 2. "Processtatus BO inden for 2 år": eksemplarer med processtatus BO, som har stået i denne status op til 2 år tilbage. Det er planen, at efter 2 år ændres processtatus BO automatisk til processtatus MI (Afskrevet). Dette er ikke implementeret endnu.

Det bliver en lokal opgave at undersøge om bøgerne reelt er bortkomne, om der skal suppleres op med et nyt eksemplar, etc. I samarbejde med Arbejdsgruppen for bevaring og sletning af data vil der blive udarbejdet en vejledning til processen omkring oprydning af processtatus BO. Vejledningen vil blive placeret på Aleph-wikien.

Der vil blive orienteret bredt, når oprydningen – dvs. sletninger af eksemplarer med ovennævnte koder – påbegyndes.


14.1.2015
Brugerregistret - knap "Registrer CPR" virker nu
Knappen "Registrer CPR" i Brugerregistrets personaleklient virker nu (se evt. Aktuelt fra 1.12.2014):
Knappen er synlig ved brugere, som ikke er oprettet med et CPR-nummer. Knappen er kun synlig i personaleklienten og kan altså ikke anvendes af brugeren selv.


12.1.2015
Single-sign-on til EGK for AU Library medarbejderne
Som et led i at forenkle indlogningsprocedurerne til bibliotekssystemerne, er der i dag etableret såkaldt single-sign-on (SSO) til EGK for AU-Library-medarbejderne (i Jira: ALEPH-1091).
Med SSO bliver man automatisk logget ind til EGK, når man logger ind via Citrix.
OBS: Hvis man logger ind med et skrankeid, bliver man stadig, uanset SSO, afkrævet en ny indlogning, hvis man vil tilgå EGK (og andre applikationer) og arbejder altså, som hidtil, med sin personlige profil i EGK.