Om bibliotekssystemerne
Statsbiblioteket har ansvaret for driften af det fælles bibliotekssystem, p.t. Aleph. Dette indebærer ansvar for både systemets opsætning (konfiguration) samt dataindholdet.
Den praktiske udførelse er uddelegeret til to faste arbejdsgrupper, Aleph-systemgruppen og FR-gruppen. Det er primært personer fra disse grupper, der repræsenterer SB i bibliotekssystemgruppen.
Systemopsætning mm
Aleph-systemgruppen varetager drift og nødvendig udvikling. I gruppen sidder repræsentanter fra SB's IT-område, Procesområde samt Universitetsområde. Gruppen følger bibliotekssystemkomplekset, dvs. ud over Alephsystemet fx også søgesystemet Search, bestillingsværktøjet ELBA og det fælles brugerregister.
Gruppens tovholder og kontaktperson er Lou Næraa, IT-drift (ln@kb.dk).
Katalogdata
Den såkaldte FR-gruppe (FR = Ressourcer i Fysisk form) har ansvaret for de bibliografiske data, primært de data som bruges til søgning. Gruppen, som er en undergruppe af SB's metadatagruppe, står for vedligehold og udvikling, fx. fastlæggelse af katalogiseringspraksis, oprydning og køb af eksterne emnedata. Alle medlemmer af FR-gruppen er også medlemmer af Aleph-systemgruppen.
Gruppens tovholder og kontaktperson er Margit Helbo, Bogkøb (msh@kb.dk).
Bibliotekssystemgruppen
Er tilknyttet AU Library, Process and Archiving og er sammensat af 1-2 repræsentanter fra hvert hovedområde samt nøglemedarbejdere fra SB. Gruppen koordinerer ønsker og krav til bibliotekssystemerne, primært Alephsystemet og søgesystemet. Gruppen kan nedsætte ad hoc-udvalg til at løse specifikke opgaver.
Ansvarlig for gruppen er Erik Hofmeister, Studie og Forskningsservice, SB (eho@statsbiblioteket.dk).
Se medlemmer, referater m.m. på Agora (kræver indlogning).
Se en kort samlet beskrivelse af bibliotekssystemkomplekset.
Se evt. hele forarbejdet til det fælles bibliotekssystem (perioden 2008 - 29.4.2013).
Sidst opdateret 25.3.2015, ln