Size: 9198
Comment:
|
Size: 9408
Comment:
|
Deletions are marked like this. | Additions are marked like this. |
Line 7: | Line 7: |
'''4.1.2016'''<<BR>> '''Betaling for artikler i fjernlån'''<<BR>> SB har ændret reglerne for betaling for artikler, der hentes i udlandet, '''[[UdlaanFjernlaanArtiklerBetaling|læs mere her]]'''<<BR>> |
Aktuelt
Har du informationer, som er relevante for brugerne af Aleph-wiki'en her og nu, så kontakt redaktørerne Lou Næraa (ln@statsbiblioteket.dk) eller Margit Helbo (msh@statsbiblioteket.dk).
Tidligere udsendte opdateringer kan ses under Aktuelt - arkiv
4.1.2016
Betaling for artikler i fjernlån
SB har ændret reglerne for betaling for artikler, der hentes i udlandet, læs mere her
12.11.2015
Nye funktioner i Aleph22
Katalogisering
Kopiering af delfelt: (Ctrl + S): man skal ikke længere trykke Esc for at indsætte det kopierede delfelt, men kan benytte (Alt + S), og det stemmer således overens med kopier/indsæt i øvrigt.
Udlån
Følgende er ændret (se detaljeret beskrivelse)
- Låner – reservationer – aktivitetslog knap
- Materialestatus – aktivitetslog
- Materialestatus – ny knap: Låner
- Låneropslag (F7): ny scroll-down pil ved siden af de 3 prikker
16.10.2015
Brugerregister
Siden Brugerregister er blevet opdelt i flere undersider og gennemgribende revideret. Der er bl.a. tilføjet en kort vejledning i oprettelse af brugere uden CPR, herunder muligheden for en tidsbegrænset oprettelse for brugere, der ikke skal have dansk CPR. Wiki-redaktørerne vil meget gerne have en tilbagemelding, hvis der er forslag til forbedringer.
28.9.2015
Ændringer i DanMARC2 September 2015
I september 2015 har Kulturstyrelsen indført følgende ændringer DanMARC2:
Et nyt felt 796 er blevet indført for tracktitler for musik.
796 00 Tracktitler på musik
*å Nummeratordelfelt
*a Tracktitel
*z ISRC
Anvendes såfremt titlen i 795 ikke refererer til track(s) men er en standardtitel eller en uniform titel for et værk. Felt 796 sammenkobles med relevant analyse med *å.
NB - feltet bliver tilføjet i Aleph i løbet af 1-2 dage. Delfelt å er omdøbt til delfelt }
Endvidere er DanMARC2 blevet rettet i teksten om felt 022, delfelt l ”ISSN-L” så følgende sætning er blevet slettet:
”Delfelt *l anvendes kun ved importerede poster fra MARC21”.
I katalogreglerne er to nye eksempler tillagt til paragraf 12.8B:
Eksempel på trykt og online udgave af samme tidsskrift:
022 00 *a 0905-4332 *l 0905-4332
022 00 *a 2245-6058 *l 0905-4332
24.9.2015
Maillisten systeminfo
Nu er det også muligt at tilmelde sig maillisten systeminfo her
17.8.2015
Accept af lånereglement
Fra onsdag den 19. august 2015 skal alle brugere, bortset fra biblioteker, acceptere lånereglementet enten
- A. Når de selvopretter sig som bruger eller
B. Når de logger sig ind i search
Accepten bliver gemt i brugerregistret, og skal først gentages, hvis lånereglementet bliver ændret.
Få mere at vide her: Accept af lånereglement.
6.8.2015
Udtræk af rapporter i Katalogstatus
Funktionen "Udtræk af rapporter" i Katalogstatus er blevet opdateret og i samme ombæring er der kommet mere information i wiki'en, se: KatalogstatusRapporter.
Kommentarer og forbedringsforslag modtages med tak af wiki-redaktørerne.
4.8.2015
Ændringer i DanMARC2 og i funktionskoderne
I juni 2015 har Kulturstyrelsen indført følgende ændringer DanMARC2:
Felt 082, delfelt c : Feltet ændres til ikke obligatorisk
Revision af Katalogiseringsreglernes Bilag J ”Funktionskoder for ophav”
I maj 2013 udsendte MARC21 en række større ændringer af funktionskoder, der så i februar 2014 blev yderligere suppleret med et par koder. Resultatet er en langt mere stringent liste tilpasset RDA.
I Bibliografisk råd er nu alle koders nye og gamle versioner af MARC21-definitioner blevet sammenlignet og de danske definitioner holdt op herimod.
Resume af væsentligste ændringer
For en række koders vedkommende har det medført ubetydelige eller uproblematiske rettelser eller småjusteringer, men følgende ændringer bør fremhæves:
art [kunstner]: Bruges om et ophav, der er ansvarlig for at skabe et værk ved at udtænke og udføre et originalt grafisk design, en tegning, et maleri etc. Hvis kunstarten er fotografi bruges koden pht. Ved alle typer af bogillustrationer, der er sekundære i forhold til teksten, foretrækkes koden ill [illustrator].
aut [forfatter]: Bruges om et ophav, der er ansvarlig for at skabe et værk, der primært er tekstbaseret uanset materialetype (fx trykt tekst, lydoptagelse, elektronisk tekst, blindskrift) eller genre (fx digte, romaner, blogs). Bruges også om et ophav, der skaber et nyt værk ved at omskrive, omarbejde eller bearbejde et værk af et andet ophav på en sådan måde, at det oprindelige indhold gennemgribende er blevet ændret.
Ved forfatter til filmmanuskript bruges koden aus [manuskriptforfatter].
com [kompilator]: Bruges om et ophav der har ansvaret for at lave et nyt værk (fx en bibliografi, vejviser) ved at udvælge, arrangere, samle og redigere data, information etc.
cre [ophav]: Bruges om et ophav, der er ansvarlig for det intellektuelle eller kunstneriske indhold i et værk, når ophavets funktion ikke udtrykkes ved en mere specifik kode. Ved ophav til tekster bruges normalt koden aut [forfatter].
drm [teknisk tegner]: Bruges om et ophav der bidrager til et værk af en arkitekt, opfinder etc. ved at lave detaljerede planer eller tegninger af bygninger, skibe, fly, maskiner, objekter etc.
edt [redaktør]: Bruges om et ophav, der 1) frembringer en samling ved at udvælge og sammenstille materiale fra forskellige værker. Sådanne materialer kan være allerede eksisterende materiale, nyt materiale eller en blanding heraf. Samlingens indhold kan være af et eller flere ophav. 2) bistår et andet ophav med redaktion af værket.
fmk [filmskaber]: En filmskaber er en person som har skabt en ”uafhængig” eller personlig film. Filmskaberen er personlig ansvarlig for alle aspekter af filmens tilblivelse.
ill [illustrator]: Bruges om et ophav, der laver illustrationer (tegninger, diagrammer, fotografier etc.) til at ledsage en tekst. Hvis illustrationerne er af kunstnerisk karakter og er en uadskillelig del af værket bruges koden art [kunstner]. Ved fotografier i fotografiske værker bruges koden pht [fotograf].
isb [ansvarlig institution]: Bruges om et ophav, der har det overordnede ansvar for indholdet i et værk uden at være ophav til teksten.
led [hovedansvarlig]: Bruges om en person eller korporation, der har hovedansvaret for udførelsen af en bestemt aktivitet eller funktion. Koden kan kombineres med en anden funktionskode for at angive et hovedansvar blandt flere, der har udført samme funktion. Hvis flere funktionskoder er knyttet til samme opslagselement, kan koden led kun anvendes, såfremt den vedrører samtlige funktionskoder anført i forbindelse med opslagselementet.
mtk [referent]: Bruges om et ophav, der gengiver udtalelser eller lignende af andre personer, hvor referenten ikke selv har en aktiv rolle i forhold til selve indholdets tilblivelse men kun i forhold til genformuleringen af samme, f.eks. mødereferater.
pht [fotograf]: Bruges om et ophav der er ansvarlig for at tage fotografier til et fotografisk værk.
pro [producer]: Bruges om et ophav, der er den øverste administrative leder af en filmproduktion, en lydoptagelse, tv-optagelse, webcast etc. og den økonomisk ansvarlige overfor producenten/produktionsselskabet. Kan også være involveret i produktionens kunstneriske udformning. Medvirker ofte ved udvikling af ide og supervisering af manuskript.
Danske specialkoder - ændringer:
dkani [ansvarlig institution]: Erstattes af isb
dkdes [designer]: Erstattes af dsr
dkfig [ophav til figurer]: Bruges om et ophav, der har skabt den eller de figurer et værk er baseret på, f.eks. en billedbog eller en roman baseret på en tv-seriefigur.
Definitionen er tilrettet og henviser ikke længere til cre-koden (før skaber – nu omdefineret til at omfatte overordnet betegnelse for hovedophav).
dkfvl [farvelægger]: Erstattes af clr
dkmdt [medredaktør]: Erstattes af led-funktion
dkmed [medforfatter]: Erstattes af led-funktion
dkref [referent]: Ertattes af mkt
dkste [stemmer]: Erstattes af vac
dkved [ved]: Erstattes dels af den overordnede kode cre (ophav) dels af koden for fmk (filmskaber)
Koderne er indført i Bilag J - Anmeldte koder og her kan man også se den fuldstændige liste med definitioner (http://www.kat-format.dk/danMARC2/default.html).
Ændringerne er opdateret i Aleph. Der er samtidig oprettet en opgave omkring oprydning af ikke valide funktionskoder.