Revision 6 as of 2010-03-11 08:23:02

Clear message
Locked History Actions

EGK

EGK - søgning og import af katalogposter

Statsbibliotekets EGK (Ekstern-Genbrugs-Katalogisering)- Baseoversigt

EGK er et webværktøj, der giver mulighed for samsøgning og import af katalogposter fra flere baser. For at undgå meget lange svartider, skal man kun vælge relevante baser og ikke dem alle på én gang.

”Statsbiblioteket” skal som udgangspunkt altid være første valg, for at fange eventuelle dubletposter med det samme.

Link til EGK for SB-ansatte findes her: https://samling.statsbiblioteket.dk/ Link til EGK for AU-ansatte oprettes i forbindelse med Citrix-adgang, efter særlig aftale. Generelt: I baserne fra og med "ekstkat" til og med "MLT BNB" søger man i DanBib, altså i poster, der er kopieret ind i denne base og lagret i danMARC2.

DBC-baserne: Indeholder poster fra Dansk Bogfortegnelse. Base 4-6 indeholder de samme data, men dataindholdet er konverteret forskelligt.

Hvad angår "Libris", "Bibsys" og "Worldcat" søger man i fremmede baser, der anvender MARC21. Først ved fremvisning og download konverteres posterne til danMARC2 ("on the fly"). Det har allerede i nogle tilfælde givet overraskende resultater, fx. ved søgning på materialetype. For disse tre basers vedkommende er der kun brugerne til at give tilbagemeldinger, hvis man oplever hidtil ukendte felter eller måder at anvende kendte felter på.

Send en mail - med eksempler - til Bente Herborg Christensen (bhc@statsbiblioteket.dk ) eller Lou Næraa ( ln@statsbiblioteket.dk ), så vil vi sørge for at man enten får en forklaring eller at fejl bliver undersøgt og videresendt til rette vedkommende.

Baser i EGK

Indhold

Statsbiblioteket

Alle katalogposter i Aleph-basen.

OBS: Klik normalt basen af som standard, for at reducere antallet af dubletter.

I 2010 omfatter det katalogposter for SB, SBCI, de nuværende AU-Horizon-biblioteker samt tidsskriftdata for Bibliotek for Matematiske Fag og Steno Biblioteket (Videnskabshistorie). Indtil ca. 1.4.2010 også DJM (Det Jyske Musikkonservatorium)

Ekstkat

Intern SB-base med kopier af DBC-poster og andre dataleverancer. Lad være med at bruge den, den er primært til håndtering af pligtafleveringen

DanBib

DanBib-basen, hvor posterne er prioriteret i den rækkefølge, som SB i sin tid har ønsket.

Danbib inkluderer både DBC, LC og BNB, men hvis posterne er genbrugt af andre, får man deres redigerede version i stedet for den rene nationalbibliografiske post.

Man kan få posterne fra DBC, LC eller BNB i deres originale form, hvis man krydser af i de pågældende bokse

DBC (helpost)

Bruges som udgangspunkt til danske poster med mulighed for at hente flerbindsværker på flere niveauer (alle bind i én post) og DBC's rapportseriekatalogiseringer, så de fremstår som monografier

DBC (enkeltbind)

Bruges kun af SB's Monografiprocessektion ved katalogisering af pligtafleverede skolebøger

DBC

Kun DBC-poster i ukonverteret form – dvs. hovedposter for sig og bindposter for sig

DBC KB

Nyt basevalg til brug for SB's Tidsskriftprocessektion.

Ved download foretrækkes KB's post, hvis der findes en. Dette er relevant, fordi DBC "mishandler" relationsfelterne, når de importerer KB's tidsskriftposter til Basis 2

MLT LC

Poster fra Library-of-Congress.

Foretrækkes af SB fremfor poster oprettet af danske biblioteker pga deres emnedata og normalt rimeligt høje kvalitet. Indeholder også mange gamle titler, dvs. er rigtig god ved oprydningsopgaver.

Se også under WorldCat nedenfor

MLT BNB

(British National Bibliography)

OBS. Opdateres ikke længere. Brug WorldCat eller MLT LC i stedet. I sjældne tilfælde kan BNB være eneste lokalisering og derfor forbliver den indtil videre på listen

Libris

Det svenske svar på Danbib: adgang etableret medio 2008, dvs. der kan være mystiske konverteringer fra Marc-21.

Se også under WorldCat nedenfor

Bibsys

Det norske svar på Danbib: adgang etableret medio 2008, og der er konstateret konverteringsproblemer fra den norske variant af Marc-21.

Se også under WorldCat nedenfor

WorldCat

OCLC's enorme internationale katalogbase. Der er katalogiseringer i alle kvaliteteter. Indeholder bl.a. MTL LC-poster, og opdateres hyppigere end MLT LC-basen særskilt.

Særdeles velegnet til de "små" sprog, ved svensk eller norsk materiale sammen med enten Libris eller Bibsys, da WorldCat-katalogiseringerne undertiden er bedre end de nationale baser (det kan være et konverteringsspørgsmål).

Ikke-dansk materiale: Hvis man kan overskue det store antal fund, kan WorldCat anbefales som eneste valg sammen med Statsbiblioteket.

Emneord: vælg såvidt muligt poster med emneord på engelsk (eller dansk), da alle andre sprog forekommer så sjældent at det næppe giver nogen søgemæssig gevinst for slutbrugerne