Locked History Actions

Retningslinjer for behandling af RDA-katalogiserede poster

Retningslinjer for behandling af RDA-katalogiserede poster

Version rev. 31.3.2016 / Metadatagruppen-FR-gruppen

1. Baggrund

Efter at Library of Congress, British National Library m.fl. er gået over til at katalogisere efter RDA’s regelsæt, ses i stadigt stigende omfang RDA-baserede poster i forbindelse med import. Det er derfor nødvendigt med retningslinjer for, hvad man som katalogisator på Statsbiblioteket/AU Library skal være opmærksom på ved arbejdet med posterne. Retningslinjerne er udarbejdet af arbejdsgruppen for ressourcer i fysisk form (FR-gruppen) under Statsbibliotekets metadatagruppe, med udgangspunkt i anbefalingerne i SBs metadatapolitik, vers. 2.

Nedenstående er en kort oversigt. For en mere uddybende beskrivelse af de primære forskelle mellem RDA-poster og poster katalogiseret efter AACR2 og de danske katalogiseringsregler, se Information om RDA (Resource Description & Access)

2. Retningslinjer

Hovedregel
Man skal kun rette eller slette data, der faktuelt er forkerte. Det er dog tilladt at tilføje data, som mangler, og som skønnes nødvendige.

Beskrivelse generelt
RDA foreskriver generelt at gengive data, således som de optræder i materialet.
Det medfører f.eks. at:

  • RDA tillader at udelade undertitler, men den lokale praksis i AU/SB-katalogen er at undertitler medtages
  • RDA tillader at benytte store begyndelsesbogstaver i alle betydende ord, hvis materialet gør det
  • RDA tillader at medtage stillingsbetegnelser, arbejdssted og evt. andre oplysninger i felt 245 $e
  • RDA tillader at nævne samtlige ophav i felt 245 $e (se også "Ophavsangivelser" nedenfor)
  • RDA anvender den katalogiserende institutions sprog i stedet for latinske forkortelser og standardomskrivninger:

    • [and … others] i stedet for …[et al.]
    • Place of publication not identified i stedet for [S.l.]
    • Publisher not identified i stedet for [S.n.]
    • 235 pages : illustrations i stedet for 235 p. : ill.
    • Second edition i stedet for 2. ed.
    • ©, ℗ i stedet for cop., P
    • Romertal er tilladt (fx Volume VII), men den lokale praksis i AU/SB-katalogen er at erstatte dem med arabertal
  • Forlagsnavne optræder, som de forekommer
  • Udgivelsessted optræder, som det forekommer
  • Trykfejl er gengivet, som de står – dog skal der være en note på det korrekte.

Paperback og hardback i samme post
Det forekommer i stigende grad, at katalogiseringer fra Library of Congress har slået den originale hardback og en senere optrykt paperback sammen i én bibliografisk post, hvilket forekommer rimeligt på baggrund af, at slutbrugeren kun er interesseret i værkets indhold. FR-gruppen har derfor besluttet at følge samme praksis og beskrive paperbacken som et oplag efter danske katalogiserings-regler, således at første trykkeår skrives i felt 008 $a og i 260 $c, nyeste trykkeår skrives i 008 $z og 264-felterne slettes. Noten i eksemplarposten udfyldes, når der er afvigelse mellem første år og sidste år. Se mere: Katalogisering af oplag

Nye udgaver (incl. reviderede og udvidede) skal fortsat katalogiseres i selvstændige poster.

Generelle søgekoder for bibliografiske materialer - felt 008 $a og $z
Skal altid tilrettes, så årstallene svarer til dansk praksis.

Publicering - felt 260 og 264
Der kan i posterne optræde et felt 260 og et eller flere felt 264. Felt 264 er konverterede data fra Marc21 til DanMarc2 og er tilladt. Se mere: "Tilretning af poster hentet fra Danbib/Worldcat via EGK -klienten"

Ophavsangivelser
RDA har ingen 'Rule of three' – uanset antal kan man nøjes med at nævne det første ophav og markere udeladelsen. I så fald gøres det i formen [and 6 others](f.eks.).
RDA tillader at nøjes med 100-/700-indførsel på 1. ophav.
Den lokale praksis i AU/SB-katalogen er, at ophav bliver beskrevet og får indførsler efter de gældende katalogiseringsregler.

Funktionsangivelser vil typisk optræde i udskrevet form (konverteret til delfelt *b).

RDA benytter Jr. Sr., III og lignende betegnelser som tilføjelser til navnet i felt 100/700, også når der ikke er et sammenfald med andre navne.

Nedenfor vises et eksempel på en RDA-post, som den kunne se ud. Den er helt i orden og kræver ikke tilretning.

Retningslinjer for behandling af RDA illustration 20160331.JPG

31.3.2016/FR-Gruppen: Bente Herborg Christensen, Charlotte Kristensen, Dorete Larsen, Henrik Haagensen, Karina Schødt Vedel-Smith, Lou Næraa, Margit Helbo